Imellem Secret Island og Peak View resort ved San Vicente besøgte vi både Coron og El Nido. Begge lækre steder men vi havde nok vænnet os til at være lidt mere alene og “lokale”. Så selvom El Nido er et sindsygt smukt sted, besluttede vi os ret hurtigt for at rykke videre – der var simpelthen for mange turister…
Så en hurtig søgning på San Vicente, som vi havde fået anbefalet af Kims kone Jew, gav os et hit på Peak View Resort. Det lå vistnok en smule uden for byen, og derfor tænkte vi: “perfekt!”
Chaufføren fra El Nido troede vi var idioter, for hvorfor ville man da så langt ud? “Are you sure?” Ok, det lå måske lidt længere væk fra alting, end vi havde troet, men dette betød bare, at vi var eneste familie på det kæmpe resort, der rådede over to værelser sammenlagt…
Peak View ligger i en lille landsby og er det eneste hotel i miles omkreds, så vi var de eneste turister, men medejeren Chris havde til gengæld rigeligt med tid til at underholde os. Han svarede med glæde på alle vores spørgsmål, arrangerede bådture, køreture til toppen af området, scooterleje med guide og besøg på den lokale skole.
Vi havde en uendeligt lang strandkant for os selv, og de gudesmukke solnedgange blev nydt sammen med de lokale. Pigerne fik masser af nye lokale venner, de fik hjulpet de lokale fiskere med at hive deres net ind, og de fik smag for karryretten på stedet.
Det var en kæmpe befrielse af have fundet et så afsidesliggende sted, hvor man virkeligt kunne mingle med lokalbefolkningen. Katrine spillede gadespil med de lokale kvinder, og vi spillede kort og andre spil med Chris og hans venner. Desuden fik vi skolebørnene til at vise os vejen på gåben op til toppen af området, så vi også fik rørt os lidt.
Alt i alt var det den perfekte afslutning på den perfekte tur. Vi har efterhånden lært, hvad vi sætter pris på, når vi rejser, og det lykkedes til fulde at komme ned i et gear, vi sjældent har været i før. Så tak til Filippinerne – vi afviser ikke, at vi kommer tilbage!
